NAKSKOV LØVE APOTEK

V/ APOTEKER THOMAS SEVEL

PILLEPAS:

Et pillepas er en medicinattest, der skal medbringes, hvis man rejser til et andet Schengen-land og skal have medicin med, som indeholder euforiserende stoffer eller stoffer, der påvirker centralnervesystemet. Det kan bl.a. være stærkt smertestillende medicin, sovemedicin og beroligende medicin.

 

Formålet med attesten er at gøre det let for rejsende at dokumentere deres ret til at medbringe disse lægemidler til eget brug på rejser i andre Schengen-lande.

 

Hvis du ønsker et pillepas, skal du have en recept fra lægen - også selvom det drejer sig om medicin, som normalt er i håndkøb fx. Kodimagnyl. Er du i tvivl om den medicin, du anvender, kræver pillepas, er du altid velkommen til at spørge på apoteket.

 

Attesten udstedes med gyldighed på højst 30 dage, er gratis og udstedes på det apotek, hvor medicinen er købt. Medbring pas, sygesikringsbevis samt recept eller medicin ved bestilling af pillepas. Attesten vil være klar den efterfølgende hverdag.

Fra sommeren 2009 er det også muligt selv at udfylde pillepasset elektronisk via www.apoteket.dk. Her vælges "love og regler" i venstre menu og herefter "pillepas". Følg nu vejledningen på skærmen. Pillepasset kan nu afhentes den efterfølgende hverdag kl. 12 på apoteket.

 

Schengen-landene:

 

Belgien

Norge

Bulgarien

Polen

Cypern

Portugal

Estland

Rumænien

Finland

Slovakiet

Grækenland

Slovenien

Holland

Sverige

Island

Tjekkiet

Italien

Tyskland

Litauen

Ungarn

Luxembourg

Østrig

Malta